Klorider – en rustfri fjende

Klorider/chlorider er skidt for rustfrit stål og resulterer hurtigt i grubetæringer, også kaldet pitting. Den kemiske reaktion er galvanisk og angrebet i den rustfri overflade ses altid som spredte pletter.

Klorider dannes når vi har noget klorholdigt, enten som almindeligt saltvand med NaCl i større koncentrationer, som i f.eks saltlage eller hvor havvand kan koncentrere sig, typisk i form af dråber, der hænger på en underkant og tørrer ind. Det samme gør sig gældende i klorholdige svømmebade, hvor den fugtige klorluft kan kondensere på en kold overflade.
I koncentreret form, som saltsyre, angribes den rustfri overflade med det samme. Ved denne case er det et par flotte nye vandtanke, hvor lugerne skulle renses lidt med en “Bio reiniger” – umiddelbart harmløs, men etiketten afslører 10% saltsyre, medførende en studiecase i grubetæring.

De små pittings ses tydeligt, som små hvide prikker på billederne, hvor der er afrenset et halvt område. På nærbillederne er udvalgt grubetæringen lige ved overgangen til den groftslebne underkant på tanken og der er billeder fra før, under og efter behandlingen.